Online Texas Hold’em Poker

Texas Holdem poker online

Texas Holdem poker er et at de mest populære pokerspil online. Udover Texas Holdem er pokerspillene Omaha og Seven-Card Stud blandt de populære. Du kan læse mere om Omaha her og Seven-Card Stud her. I artiklen vil vi komme ind på alt det vigtigste indenfor pokerspillet Texas Holdem. Det vil sige, alle de basale regler indenfor poker, hvordan satsnings-processen er og hvordan rækkefølgen i spillet forløber. Vi vil komme ind på en masse poker termer, som er nødvendige at kende til i alle typer af pokerspil, som f.eks. blinds, knappen, position, all-in, fold, raise, check, bet og call.

CasinoPrisen.dk’s fornemmeste opgave er at finde de bedste steder at spille online. Hvert år nomineres de bedste spillesteder indenfor kategorier, og dette gælder også Texas holdem poker på nettet. Hvis du gerne vil se årets nominerede inden for kategorien Texas Holdem poker, så finder du dem her.

Du kan finde sidste års vinder af CasinoPrisen i kategorien Texas Holdem poker online her.

Tre tilfældige nominerede til CasinoPrisen 2016 i kategorien Texas Holdem poker online.

{indsæt plugin med 3 spillesteder, med link til lang beskrivelse af spillestedet}

Guide til Texas Holdem poker – regler og set-up

Som helt ny indenfor poker, kan pokerspillet Texas Holdem virke lidt kompliceret. Det er dog ganske nemt at lære. Det som tager lidt tid, er at mestre det til det fulde. I denne guide lærer vi dig, hvordan du spiller spillet. Du får alle de informationer, der skal til for at komme i gang med pokerspillet, og du vil efter at have læst guiden kunne spille spillet med venner eller online. Gem eventuelt denne side til dine foretrukne, så du kan komme tilbage og tjekke reglerne, hvis du senere bliver i tvivl om noget. Vil du gerne have uddybet nogle af reglerne, eller er du på nogen måde i tvivl, så er du velkommen til at skrive en kommentar nederst på siden.

Udtryk som du bør kende i Texas holdem

Det kan være en stor fordel at kende til nogle af de udtryk som bliver brugt i pokerspillet, hvorfor vi starter med dette.

Blinds: Eller i længere form “Blind bets” er tvungne indsatser som bliver lagt ned inden der bliver delt kort ud.

Board / Fælleskort: I Texas Holdem bliver der lagt fem kort på bordet, som spillerne kan bruge til at sammensætte deres pokerhånd. Dette bliver kaldt Board eller Fælleskort.

Button / Knappen: Den pokerspiller, som sidder på den plads, hvor dealer-knappen befinder sig.

Check: Dette er på samme måde som at kalde, men du better ikke.

Flop: Ud af de 5 fælleskort på bordet bliver de første tre vendt samtidigt. Dette bliver kaldt Flop. Det sker efter den indledende runde.

Fold: Hvis en spiller vælger at smide sine kort, og dermed ikke er med i runden mere.

Pot: Dette er puljen med de samlede indsatser, som spillerne har lagt.

Pre-Flop: Dette er som navnet indikere alt det som sker inden floppet, hvor de tre første kort bliver vendt.

Raise: Når en af pokerspillerne vælger at hæve indsatsen i en runde.

Call: Når en af pokerspillerne øger sin indsats, så den svarer til en anden spillers raise.

Turn: Det fjerde fælleskort bliver vendt.

River: Det femte og sidste fælleskort bliver vendt.

Showdown: Efter river er blevet vendt, og pokerspillerne viser deres kort for at afgøre hvem der vandt hånden.

Bluff: Et begreb der kan betyde mange ting, men primært at man får modspillere til at tro man har en bedre hånd, end tilfældet er.

Et spil vil forløbe således, at to spillere bliver tildelt de beskrevne “blinds” eller “blind bets”. Der findes både small blind og big blind, og det er altid den, der sidder til venstre for small blinden, der er big blind. Det rykker for hver runde, hvem der er blinds, så det er fair for alle spillere. Det varierer, hvor meget disse blinds er på, men i online poker er det som regel ikke ret meget. Man kan inddele Texas Holdems foløb i fire runder.

  1. Preflop-runden

Spilleren til venstre for big blinden har nu tre valgmuligheder. Alle spillere har fået tildelt deres hånd, men der er ingen fælleskort på bordet. Derfor skal den første vurdere, hvad han vil gøre, ud fra de to kort, han sidder med. Han kan vælge call, raise eller fold. Hvis han vælger call, lægger han det samme antal chips på bordet som big blinden. Hvis han raiser, lægger han mere end det, og hvis han folder, melder han sig ud af spillet for denne runde. Det hele afhænger af, hvad man mener, man kan få ud af sine kort. Resten af spillerne ved bordet gør ligeså. Efterfølgende optælles der, hvor meget der er blevet satset, og det udgør altså spillets “pot” for nu.

  1. Flop-runden

I flop-runden lægges der tre kort på bordet, som gælder for alle spillere. Allerede her kan spillerne få en fornemmelse af, hvilken hånd de kan ende op med, da en Texas Holdem-hånd består af fem kort. I denne runde er det small blind-spilleren, der starter. Han har nu tre muligheder: Check, Bet eller fold. Hvis han checker, better han ikke noget – men er stadig med i spillet. Hvis han better, satser han nogle flere penge, og hvis han folder, melder han sig ud af spillet for den runde. Når en spiller har valgt, hvad han eller hun vil gøre, er det spilleren til venstre for dennes tur. Lad os sige, at den første spiller har valgt at satse. Så har den næste tre muligheder: Call, Raise eller fold. Hvis han vælger call, matcher han, hvad den første spiller har satset. Hvis der vælges raise, smider han flere penge på bordet, end hvad den første spiller havde satset. Flop kender du. Sådan forløber det, indtil alle har den samme mængde penge i puljen, og den næste runde kan starte.

  1. Turn-runden

Endnu et kort bliver lagt til de fælles kort, så der nu ligger fire kort i midten. Alle spillere kan danne den femkorts-hånd de ønsker, ud af de to kort de sidder med på hånden og de fire kort, der ligger i midten. Resten af runden forløber som den forrige, hvor alle skal ende med at have den samme mængde penge i puljen. Man får i denne runde en bedre fornemmelse af, hvad ens hånd kan ende med at være.

  1. River-runden

Denne runde afgør, hvem der har vundet spillet. Endnu et kort tilføjes til de fælles kort, og der ligger nu fem fælleskort. Endnu en gang kan spillerne bruge de to kort de selv har, og præcis de kort de ønsker fra fælleskortene, til at danne den bedste hånd på fem kort. De efterfølgende bets forløber, som det har gjort i de to foregående runder. Den der sidder tilbage med den bedste hånd, tager hele puljen. Det er et “winner takes it all”-spil, og derfor er det enormt populært på mange online casinoer. Således fortsætter man, indtil en sidder tilbage med alle chipsene i spillet. Det varierer meget, hvor lange pokerspil kan være. Det afhænger jo af, hvor meget spillerne satser hver især.

Bluff

For at være succesfuld i Texas Holdem og poker generelt, skal du have tålmodighed. Du får ikke ret meget ud af at være offensiv i hver eneste runde. For at have de bedst mulige chancer for at vinde, skal du gå matematisk og psykologisk til værks. Fordi der er forholdsvis mange synlige kort i Texas Holdem, har du en rimelig chance for at regne ud hvad der kan være det bedste træk for netop din hånd. Derudover handler det også om at kunne læse andre spillere. Du har sikkert hørt om udtrykket “bluff” i poker. Hvis du “bluffer”, insinuerer du, at du har noget, som du ikke har. Det kan være dit udtryk, din indsats eller noget helt tredje der gør, at du får dine medspillere til at tro noget specielt. Hvis du kan formå at læse dine modspillere, og komme ind i hovedet på dem, så er du nået rigtig langt i Texas Holdem.

De bedste hænder i Texas Holdem

Man opdeler de forskellige typer af pokerhænder i 10 kategorier, som jeg vil beskrive herunder. De er opdelt således, at de “svageste” kommer først og de stærkeste til sidst.

  1. Højeste kort

Denne hånd er den svageste. Hvis du er så uheldig ikke engang at kunne danne et par ud af de syv mulige kort, så vil din hånds værdi være baseret på det højeste kort ud af de syv.

  1. Et par

Denne hånd har du, hvis der er to kort af samme værdi i din hånd. De behøver ikke være samme kulør, der skal blot stå det samme tal på. Det kunne være to 8’ere.

  1. To par

Hvis du ud af de syv kort kan danne to gange to ens kort, så har du to par. Det kunne være to 4’ere og to konger.

  1. Tre ens

Det kan virke mærkeligt, men det er faktisk en stærkere hånd at kunne danne tre ens kort, end det er at have to par. Igen behøver de tre ens kort ikke at have samme kulør, det skal blot være de samme tal på kortene.

  1. Straight

Straight er den hånd, hvor man bruger alle fem kort, som har den laveste værdi. Dette betyder dog ikke, at det er en nem hånd at få. Den dannes ved, at du har fem kort i træk i din hånd. Det kunne være : 7-8-9-10-Bonde. Det skal siges i denne sammenhæng, at es både kan tælle for 1 og es. Du kan derfor godt have en straight der lyder: Es-2-3-4-5. Hvis du bruger den sådan, kan du selvfølgelig ikke koble den sammen med høje kort, så den ville lyde: Dronning-Konge-Es-2-3. Det er ikke en straight.

  1. Flush

Igen er det alle fem kort der er i spil, men her handler det ikke om rækkefølgen eller værdien på kortene. En flush handler om kuløren på kortene. Hvis du ud af de syv kort kan danne en hånd på fem kort, der alle har den samme kulør, så har du en flush.

  1. Fuldt hus

Hvis du er bekendt med yatzy, så kan du sikkert godt gætte dig til, hvad denne hånd går ud på. I denne hånd skal du have tre ens + et par. Det kunne være tre 6’ere og to damer.

  1. Fire ens

Som navnet antyder på denne hånd, så skal du kunne præstere at samle fire kort med den samme værdi ud af de fem fælleskort og dine to private kort.

  1. Straight Flush

Det er meget sjældent at denne hånd optræder, og her skal du kunne kombinere værdien af kortene med kuløren. Du skal have en straight men denne straight skal også være en flush, dvs. de fem kort der er i rækkefølge skal også have den samme kulør.

  1. Royal Flush

Toppen af poppen i Texas Holdem er en Royal Flush. Igen skal du have en straight flush, men ikke nok med det så skal straighten også have den højeste værdi, der er mulig. Dvs. du skal have en straight der lyder: 10-Bonde-Dronning-Konge-Es, og den skal være i samme kulør. Hvis du sidder med denne hånd, kan du være sikker på at vinde den pågældende runde.

Hvis man er to spillere, der sidder med den samme hånd, eksempelvis et par hver, så vil det være det højeste kort, der afgør hånden. Så hvis en spiller sidder med et par af 2’ere, og en anden sidder med et par af 9’ere, så vil det være spilleren med 9’ere, der vinder.

De 10 rigeste Poker-spillere i verden

Poker kan være et enormt indbringende spil, hvis du er dygtig til det, og der er mange der bruger det som deres levevej. Vi har derfor her på Casinoprisen.dk samlet de 10 rigeste pokerspillere i verden, så du måske selv kan få lidt inspiration til at starte din pokerkarriere. Mange af de her spillere har Texas Holdem som deres foretrukne spil, og det er fordi, det kan være lidt nemmere at regne sandsynligheder og lignende ud, da der vises mange kort på bordet sammenlignet med andre poker-spil. Derudover er der mange på denne liste, der i højere grad betragter poker som en business, end de betragter det som et spil.

  1. John Juanda (4,4 mio. $)

Medmindre du er en kæmpe poker-fan og følger regelmæssigt med i de professionelle turneringer, så aner du sikkert ikke hvem John Juanda er. Han er en enormt dygtig amerikansk poker-spiller, der har vundet fire World Series titler i Poker, og så blev han kåret som Cardplayer Magazines Player of The Year i både 2001 og 2002.

  1. Annie Duke (8 mio. $)

“The Duchess of Poker” bliver hun kaldt, og det er der masser af gode grunde til. Hun er den eneste kvindelige spiller på denne liste, så hun er den kvinde der har formået at skabe mest sucess ud fra sit pokerspil. Derudover har hun gjort en masse for spillet, hvor hun ikke mindst har trænet skuespilleren Ben Affleck i at spille poker, hvilket han er blevet ret dygtig til efterhånden. Hun har udgivet DVD’er, hvor hun instruerer nybegyndere i at spille poker, og hun er alt i alt en meget populær figur inden for pokerspillets verden.

  1. Andrew Feldman (10 mio. $)

Andrew Feldman har igennem sin karriere oplevet lidt af en rutsjebanetur, som har betydet, at han nok havde haft dobbelt så mange dollars på kontoen, hvis ikke han havde formået at smide alt hvad han havde væk. Det er en klassisk historie om en person, der vinder mange penge ved at være enormt dygtig til noget, men pengene og grådigheden overtager, og i sidste ende står man tilbage med ingenting. Andrew Feldmans negative spiral sluttede ved GA – Anonyme Gamblere, hvor de tilsyneladende har kunne tale ham lidt til fornuft. Efterfølgende formåede han at samle sig selv op, og han skulle efter sigende leve et ganske stabilt liv nu.

  1. Daniel Negreanu (15 mio. $)

Kid Poker, som Daniel Negreanu også kaldes, er en Canadisk megastjerne, når det kommer til poker. Han er af mange anerkendt som en af de bedste pokerspillere man har set de seneste 20 år, og han er også en af dem, der har vundet allerflest penge. Grunden til at han ikke ligger højere oppe på listen skal nok findes i, at han er en af dem, der kigger på poker som et spil og ikke en business. Han har vundet over 30 mio. $ i turneringer gennem tiden, og han er derfor den, der har vundet fleste penge i live turneringer nogensinde. Han har vundet hele seks World Series of Poker armbånd og to World Poker Tour mesterskaber, så det er lidt af en sværvægter, vi har med at gøre.

  1. Antonio Asfandiari (17 mio. $)

En Iransk født tryllekunstner der ved et tilfælde fandt ud af, at han var virkelig dygtig til at spille poker. Han blev inviteret til et spil Texas Hold’em, hvor han formentlig ryddede bordet fuldstændig. Han har ikke kigget sig tilbage siden, og 17 millioner dollars senere har han lagt tre World Series of Poker ned, og han har siddet ved finalebordet hele seks gange, hvilket er imponerende i sig selv.

  1. Chris Ferguson (25 mio. $)

Pokerverdenens egen cowboy, der med et estimeret net worth på hele 25 mio. $ har formået at skabe sig et rigtig godt liv ved at spille kort. På trods af at Chris ferguson ser lidt aparte ud, skal man ikke tage fejl af hans intelligens, for han er lynende skarp. Begge forældre har Ph. D.’er i matematik, og hans far har undervist i spilteori på UCLA i Californien. Chris Ferguson har selv en Ph. D. i Computer Science, så der er altså intet i vejen med denne mands hoved. Han har vundet et højt antal turneringer og har som en af de få været med til at starte sin egen online-pokerside “Full Tilt Poker”.

  1. Erik Seidel (41 mio. $)

En mand der efterhånden har haft sin storhedstid i poker, og som siden også har prøvet lykken med andre ting, eksempelvis børsmarkedet. Seidel har som en af de få præsteret at blive vurderet som verdens bedste poker spiller hele 15 uger i træk tilbage i 2011. På trods af at han efterhånden ikke er super relevant på poker-scenen mere, ligger han stadig rangeret som nummer 13 i verden på GPI(Global Poker Index).

  1. Phil Ivey (100 mio. $)

Nu er vi efterhånden nået op til de rigtig tunge drenge i pokerens verden, og nummer tre på denne liste er “The Tiger Woods of Poker”. Der er ingen tvivl om, at Phil Ivey er en af de bedste pokerspillere nogensinde, hvilket hans net worth også indikerer. Han har vundet hele 10 World Series of Poker armbånd og har siddet med ved finalebordet på World Poker Tour ni gange i alt. Grunden til at han er så mange penge værd, skal findes i, at han også med succes har startet to profitable firmaer ved siden af sit erhverv som pokerspiller. Derudover er han også kendt som en person der donerer rigtig mange penge til velgørenhed, og han viser regelmæssigt, at han aldrig har glemt sit ophav.

  1. Sam Farha (100 mio. $)

Det sjove ved denne liste er, at jo rigere spillerne bliver, jo mindre handler det om poker. Sam Farha er en af de mest kendte spillere der findes, og der nok især her at grunden til hans store rigdom skal findes. Hans største sejr som spiller var i 2003 da han sluttede som nr. to i World Series of Poker-turneringen. Efterfølgende har Sam Farha været forfatter, han har været med i masser af tv-shows og han har lavet videospil, hvilket har givet ham et rimeligt afkast, må man sige.

  1. Dan Bilzerian (150 mio. $)

Hvis du ikke vidste at Dan Bilzerian var pokerspiller, så er du formentlig ret overrasket over at finde ham på denne liste. Hvis du godt vidste han var pokerspiller, har du sikkert siddet og ventet på at han blev nævnt. Hele verdens playboy nr. 1, Dan Bilzerian, er faktisk en ret habil pokerspiller, og i 2013 vandt han hele 10.8 mio. $ i pengepræmier fra poker. På trods af at han aldrig har formået at være blandt de absolut bedste i poker, har han formået at tjene styrtende med penge på det. Han har selv udtalt, at hvis man betragtede poker som en sportsgren eller et spil, så var han langt fra blandt de bedste. Hvis hvis man betragtede poker som en business, så var han nr. 1. Derudover har han også lanceret sin egen pokerside og har også gjort sig lidt som skuespiller i diverse actionfilm.